Undersøgelse og rådgivning ved Flyve- og Dykkerlæge Maryanne Gundestrup, som har været ansat på Rigshospitalet i 22 år, heraf 16 år på Flyvemedicinsk Klinik.

Ønsker du en gennemgang af din helbredstilstand kan vi tilbyde følgende:

Vurdering af kredsløb ved hjælp af almindeligt helbredsundersøgelse, kombineret med hjertestetoskopi, blodtryk, EKG og blodprøver i form af kolesterol-, sukker-, lever-, nyreprofil og væsketal.

Lungefunktionsundersøgelse, lungestetoskopi samt vurdering af tegn til astma

Audiometri og otoskopi

Synstest

For mænd over 45 år tilbydes fingerundersøgelse af prostata samt blodprøver, som kan påvise tegn til prostatakræft (PSA og PSA ratio, PSA= prostataspecifikt antigen, PSA-ratio= forholdet mellem total PSA og Frit PSA)

Ved forhøjet Blodtryk tilbydes hjælp til medicinsk nedsættelse af blodtrykket

Ved øget risiko for hjertekarsygdom henvises til Arbejds-EKG

Ved tegn til sukkersyge tilbydes hjælp til regulering af sukkersygen.